Værelser
Billettype:
Tilføj flere destinationer
Voksne
Børn (0-17)
Billettype:
Flyselskaber:
Værelser

Rejse til Düsseldorf

  • Se alle hoteller i Düsseldorf her
  • Se alle fly til Düsseldorf her
  • Se alle billeje i Düsseldorf her
  • Se kombinationsrejser til Düsseldorf her

Hvorfor Likiso.com?

  • På Likiso.com planlægger du selv din rejse.
  • På Likiso.com kan du mixe hotel, fly, billeje og oplevelser.
  • Likiso.com - rejser til konkurrencedygtige priser.
  • Likiso.com åbner hele verden for dig – på ét site.

Billeder

Information

Et stort kontorkompleks som symbol for Düsseldorf. Lyder det fladt og kedeligt? Det er det langt fra. Tre iøjnefaldende og fascinerende bygninger med kurvede, bølgende former i forskellige niveauer og med hver deres særprægede facade af mursten, gips og stål er blevet Düsseldorfs nye vartegn. Tilsammen hedder de Neuer Zollhof. De spændende bygninger matcher byen perfekt. Dusseldorf er en by, der har masser at byde på udover at være en attraktiv messe- og kongresby, hvor især modebranchen mødes. 

Havnen i Düsseldorf er forvandlet

Neuer Zollhof-bygningerne er tegnet af den canadisk-amerikanske arkitekt Frank Gehry, der også står bag Guggenheim-museet i Bilbao. Du finder den banebrydende arkitektur på Medienhafen, der er den nye bydel ved Rhinen i Düsseldorf. Engang var her industrihavn, gamle siloer, pakhuse og kraner. I dag popper fantisifulde og fantastiske arkitekttegnede bygninger op. Her finder du også mange hyggelige restauranter, cafeer og barer.  

Verdens længste bar i Düsseldorf

Det er ikke kun omkring det nye havneområde, at restaurationslivet blomstrer. Düsseldorf praler af at have verdens længste bar. I den gamle bydel, Altstadt, finder du over 250 hyggelige restauranter, barer og cafeer på et ganske lille område. Tilsammen udgør de verdens længste bar. Her finder du også små mikrobryggerier, der bl.a. brygger den lokale øl Altbier.

Düsseldorf eller lille Tokyo

Düsseldorf er hovedstad i delstaten Nordrhein-Westfalen og ligger ved Rhinen. Det er nemt at komme rundt til byens seværdigheder. Snup en sporvogn og stå af et tilfældigt sted og se, hvad gaderne bringer. Måske ender du i Altstadt - den gamle hyggelige bydel, der også byder på historiske bygninger og charmerende gader. Måske du ender i byens japanske kvarter. Der er mange japanske immigranter i byen, og i området omkring Immermannstrasse finder du gode sushi-restauranter, boghandlere med japanske manga-tegneserier, butikker, der sælger japansk te og supermarkeder, der lige så godt kunne have adresse i hjertet af Tokyo. 

Elegant shopping i Düsseldorf 

Er du glad for at shoppe, så er Düsseldorfs meget varierede udvalg af butikker og moderne shoppingcentre et eldorado. Den kilometer lange og elegante boulevard Königsallee bugner af eksklusive og luksuøse butikker, hvor du kan shoppe alle de kendte mærkevarer eller nyde en kop kaffe på en af gadens fine cafeer. Du finder også mange små forretninger og designbutikker med priser, der ikke flænser din pengepung.

Düsseldorfs seværdigheder

Düsseldorf har også et rigt kulturliv, og her er masser af seværdigheder, uanset om du er til musicals, opera, rockmusik eller teater. Byen har også mange spændende museer og hyggelige parker.

 

Seværdigheder i nærheden
  • Rathaus Düsseldorf
  • Rheinturm
  • Hofgarten
  • Esprit Arena
  • Opernhaus Düsseldorf

Vejr

Düsseldorf, Tyskland, i dag
Düsseldorf, Tyskland, i dag

Artikler

Likiso.com anvender cookies til analyse og genkendelse. Læs mere om cookies