Singapore består af 63 øer, herunder hovedøen Singapore. Singapore er en fascinerende millionby med en imponerende skyline og nogle helt spektakulære seværdigheder. Som turist er det bare om at bruge løs af landets mange muligheder. Singapore er også kontrasternes by. Her blander templer og etniske kvarterer sig med byens finanscentrum og imponerende tårnhøje bygninger, der stræber mod himlen. Her er luksusrestauranter og små gadekøkkener. På hvert gadehjørne finder du nye, spændende oplevelser.
Sentosa er den største af Singapores mange små øer. Her finder du bl.a. det imponerende Underwater World med alverdens havdyr og fisk og forlystelsesparken Universal Studios. Du kan også bade fra den to kilometer lange strand på Sentosa og kombinere en storbyferie med badeferie.
Rejser du til Singapore, oplever du et utrolig velfungerende og rent land. Det er ikke tilladt at smide affald på gaden eller gå over gaden uden for fodgængerfeltet. Modsat mange andre byer i Asien kan du faktisk drikke vand direkte fra hanen. Med metroen kommer du hurtigt og effektivt rundt i Singapore.
Singapore er en af verdens tre bystater, dvs. stat og by på samme tid. De andre to Monaco og Vatikanet.