Albatrosser er forskellige slags store måger, der har et vingefang på helt op til 3,4 meter. Alene ægget vejer et halvt kilo, og de voksne albatrosser kan veje 7,5 kilo og blive over 60 år gamle. Man skal være heldig for at se en albatros i luften, for der skal en del vind til, før de letter. Og de lander ikke særlig elegant – deres bentøj er nemlig ikke særlig stærkt.
Udover albatrosser holder to forskellige slags pingviner til på Otago. Den guløjede og den blå pingvin. Den guløjede er nærmest genert og trives ikke, hvis der er andre pingviner i nærheden. Oprindelig kunne den skjule sig i skoven, men træerne er fældet, og derfor har der været brug for at oprette særlige kolonier for den sky fugl. Den blå pingvin er til gengæld lyssky og kommer først i land, når den sidste sol forsvinder. Og først når de er samlet i små flokke, tør de søge op til deres redepladser, som er huler i jorden.
Navnet Otago kommer fra maori og betyder rød jord. Otago er delt i to områder: kysten i den østlige del, hvor også Dunedin ligger, og det centrale Otago, der ligger højere og har et mere kontinentalt klima med kolde vintre og varme somre. Her dyrkes en del frugt , blandt andet kirsebær og abrikoser. Og det er det sydligste sted på kloden, at der dyrkes vin og i ret store højder, hvor man har fået blandt andet Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling til at trives. Pinot Noir er en tricky drue at have med at gøre, men den bruges i 70 procent af Otagos vinproduktion, og det er lykkedes at udnytte det specielle klima til at fremstille en udsøgt og elegant vin, der efterspørges verden over.
Man kan selv tage på vinsmagningstur med et kort over vingårdene, eller man kan tage med en af de lokale eksperter på rundtur.
Det er naturen, der er hovedattraktionen i Otago. Udover det specielle dyreliv i havet er her søer, bjerge, floder, små forladte byer, forladte guldminer og stenhuse, der blev bygget af pionererne i sin tid. I 1800-tallet var området fyldt med guldgravere, der kom fra USA, Australien og Europa og midlertidigt omdannede stedet til et centrum for kultur og økonomi i New Zealand. Guldfeberen er for længst stoppet, men har efterladt en nybyggerstemning i mange af de små byer i Otago.
