Auckland er den mest multikulturelle by på New Zealand. En omfangsrig asiatisk befolkning blander sig med verdens største gruppe af polynesiske byboere. Den kiwi-inspirerede tradition med at bygge fritstående huse på et stykke jord har resulteret i en udstrakt by. Byplanlægning har der ikke været meget af, så det er ikke arkitektoniske nyskabelser, du skal gå efter i Auckland, og det er først for nylig, at folk er begyndt at bosætte sig i centrum.
Omkring Auckland er der utallige muligheder for at fortabe sig i natur. Vestpå ligger regnskove, som strækker sig ned af bakkerne til havet med dramatiske sorte sandstrande. Og østpå ligger gyldne sandstrande på en baggrund af blomstrende pohutukawa-træer (de har flammende røde blomster omkring december og januar og er blevet en del af New Zealands juletradition). Nord for Auckland ligger vinmarker på skråningerne og mod syd et mere roligt landskab med marker og uspolerede skove og fredelige kyster.
Auckland-regionen er fyldt med vulkaner. Hele 48 vulkanbjerge stikker op og giver muligheder for fantastiske udsigter over land og by. De er tilsyneladende ikke spor farlige, det seneste udbrud fandt sted for 600 år siden på Rangitoto – man kan dog ikke forudsige, hvornår en vulkan går i udbrud. 100 kilometer nede i undergrunden ligger et magma-reservoir parat til at boble op til overfladen.
Mange af vulkanerne er omgivet af smukke parklignende landskaber, hvor man kan sætte sig med en picnickurv. På Rangitoto-øen, der ligger 25 minutters sejlads fra Auckland, ligger regionens mest ikoniske vulkan, som er et yndet udflugtssted for besøgende, vandrere og fugleinteresserede.
Hauraki-golfen, der strækker sig fra Auckland til Coromandel-halvøen, er helt plettet af små øer. Nogle ligger kun minutter fra byen og udgør en perfekt dagsudflugt. Waiheke er eksempelvis fyldt med vinmarker, og Rangitoto med vulkanbjerget skal også besøges. I alt er der 47 øer i Hauraki Gulf Maritime Park, hvoraf nogle har en anselig størrelse, mens andre bare er et klippestykke, der titter op af havet.
Man kan løseligt dele øerne op i to slags: Dem der kan besøges i båd fra Auckland uden problemer og dem, hvor man skal have en særlig tilladelse, eller hvor adgang er forbudt, fordi de er reservater for særligt sjældne planter og dyr, særligt fugle.
