Værelser
Billettype:
Tilføj flere destinationer
Voksne
Børn (0-17)
Billettype:
Flyselskaber:
Værelser

Rejse til Kuala Lumpur

  • Se alle hoteller i Kuala Lumpur her
  • Se alle fly til Kuala Lumpur her
  • Se alle billeje i Kuala Lumpur her
  • Se kombinationsrejser til Kuala Lumpur her

Hvorfor Likiso.com?

  • På Likiso.com planlægger du selv din rejse.
  • På Likiso.com kan du mixe hotel, fly, billeje og oplevelser.
  • Likiso.com - rejser til konkurrencedygtige priser.
  • Likiso.com åbner hele verden for dig – på ét site.

Billeder

Information

En levende blanding af kultur, shopping, gastronomi og storslået arkitektur gør den malaysiske hovedstad til en uforglemmelig by at besøge. Her buldrer økonomien frem, og med dens imponerende skyline og store shoppecentre fremstår Kuala Lumpur umiddelbart ret moderne, men byen har, modsat så mange andre storbyer i Fjernøsten, formået at beholde meget af det oprindelige særpræg. I centrum er der stadig mange gamle huse og bygninger fra kolonitiden, og byens umiskendelige multikulturelle islæt er ikke til at tage fejl af; malaysisk kunst, islamisk arkitektur, indiske templer og spændende markeder i Chinatown og Little India gør et besøg her til en varieret og sanselig oplevelse.

Attraktioner i Kuala Lumpur

Der er meget at se på i storbyen, ikke bare indbyggerne og deres mangfoldighed, men også et væld af seværdigheder og attraktioner. Man kan vælge at læne sig tilbage og iagttage – eller kaste sig ud i temaparker, den zoologisk have, historiske bygninger, koncerter, det lokale planetarium, museer eller kunstgallerier. Og Kuala Lumpur har mad for enhver smag – hvad enten man er til nationalretten, de dejligt krydrede kway teow-nudler, eller moderne gourmetmad af udsøgt kvalitet. Prisniveauet er lavt, kvaliteten er gennemgående høj, og den kulturelle mangfoldighed betyder et kæmpe udbud af restauranter med forskellige egnsspecialiteter.

Aften – og natteliv i Kuala Lumpur

Kuala Lumpur er en sikker by at færdes i, også om aftenen, hvor der er masser af sjove steder at gå i byen. Du bør runde natmarkedet i Petaling Street i Chinatown, der har åbent til langt ud på de små timer, og hvor du kan se de mest mystiske ting. Her finder du også flere spændende måltider og snacks til få penge. Du skal også huske at se tingene lidt fra oven, og det gøres bedst med en tur op i Kuala Lumpurs vartegn – de mægtige Petronas Twin Towers, som rejser sig 421 meter og 82 etager over jorden og selvsagt byder på en uforlignelig udsigt, højt hævet over millionbyens mylder. I det tredje tårn ved siden af tvillingetårnene ligger baren Marini’s on 57, Kuala Lumpurs højest beliggende skybar, hvor du kan drikke velshakede cocktails eller spise en italiensk middag til synet af tvillingetårnene og storbyen fra 57. etage.

Kuala Lumpurs shoppegader

De kringlede og krogede gader i Golden Triangle er centrum for shopping af enhver art. Udforsk boderne i Chinatown og de mange butikker i Little India, hvor du kan købe alt fra parfume, krydderier og røgelse til vidundermiksturer lavet af malaysiske medicinmænd, hvis hemmelige opskrifter man gør bedst i ikke at spørge til…  

Kuala Lumpur er et af de bedste steder i Asien til ægte powershopping, og du finder her en række enorme shoppecentre med alverdens mærkevarer til appetitlige priser. The Gardens Mall er et af de største og bedste – her kan du vælge og vrage blandt 300 forskellige butikker og en lang række gode cafeer og restauranter, når du trænger til en pause. Det er altafgørende at rejse ud med en halvtom kuffert, for den vil med garanti være propfyldt med både indkøb og oplevelser, når du rejser hjem fra Kuala Lumpur. 

 

 

Seværdigheder i nærheden
  • Det malajsiske parlament
  • Nationalmonument
  • Bank Negara Pengemuseet
  • Karyaneka Håndværkscenter
  • Det nationale kunstmuseum

Vejr

Kuala Lumpur, Malaysia, i dag
Kuala Lumpur, Malaysia, i dag

Artikler

Kuala Lumpurs bedste skybars
Kuala Lumpur byder på en imponerende skyline, hvor kronjuvelen er de to mægtige Petronas-tårne, som rejser sig mere end 400 meter over jorden. Den bedste måde at få overblik over det hele er med en kølig drink på en af byens mange lækre skybars. Her kan du læse om tre af de bedste.
Læs mere...
Likiso.com anvender cookies til analyse og genkendelse. Læs mere om cookies