Værelser
Billettype:
Tilføj flere destinationer
Voksne
Børn (0-17)
Billettype:
Flyselskaber:
Værelser

Rejse til Kvarner Bay

  • Se alle hoteller i Kvarner Bay her
  • Se alle fly til Kvarner Bay her
  • Se alle billeje i Kvarner Bay her
  • Se kombinationsrejser til Kvarner Bay her

Hvorfor Likiso.com?

  • På Likiso.com planlægger du selv din rejse.
  • På Likiso.com kan du mixe hotel, fly, billeje og oplevelser.
  • Likiso.com - rejser til konkurrencedygtige priser.
  • Likiso.com åbner hele verden for dig – på ét site.

Billeder

Information

Kvarnerbugten kaldes også den kroatiske skærgård. Her ligger nemlig en række fortryllende øer med hver deres særpræg. Flere af dem har fine strande, så Kvarnerbugten er et oplagt sted at tilbringe en rigtig badeferie – men hvor ikke al tiden skal tilbringes på stranden. For området er guddommeligt smukt med bjergene som baggrund for det knitrende turkisblå hav og indbyder til vandreture og vandaktiviteter i både og på boards. Kvarnerbugten har gennem tiderne tiltrukket mange forskellige folkeslag og byder derfor på en varieret kultur og historie.

Østrigs indflydelse på Kvarnerbugten

Allerede da Kvarnerbugten var en del af det østrig-ungarske rige byggede velhavende østrigere feriehuse i byer som Rijeka og Opatija. Også italienere og særlig venetianere har haft stor indflydelse på byggestil i området. På en af Kvarnerbugtens øer, Losinj, ligger en kurby, Mali, hvor du kan nyde den stille susen fra de høje pinjetræer, som østrigere plantede for mere end 100 år siden. Allerede i 1885 blev Losinj omdannet til kursted på grund af det milde klima og det forfriskende hav

Kvarnerbugtens delfiner

Losinj er også stedet i Kvarnerbugten, hvor der er størst chance for at se delfiner. Oprindelig levede her tre forskellige arter, men i dag er her en bestand på omkring 180 butsnudede delfiner, som tilsyneladende trives i det lokale økosystem og ikke bliver forstyrret af de forholdsvis mange skibe, der sejler rundt i det kroatiske øhav. Losinj byder også på noget af den rigeste flora i Kvarnerbugten. Ikke færre end 1200 plantesorter kan man finde på den kun 17 kvadratkilometer store ø. Losinj var oprindelig landfast med Cres, men de to øer blev adskilt af en kanal, der er kun 11 meter bred. Og både på Cres, Krk og Rab finder man ligesom på Losinj atmosfærerige gamle havne og uspoleret kystlinje med små strande at bade fra.

Gastronomi i Kvarnerbugten

I Kvarnerbugten fanger man Kroatiens største jomfruhummere. Fiskerlandsbyen Valun på Cres har ry for at servere de allerbedste, som kaldes valuna scampi på kroatisk. Og ellers skal man tage til Opatija-området for at få de største kulinariske oplevelser. Her ligger en perlerække af restauranter og konobaer (tapas-restauranter), som tilbereder alt godt fra havet. Flere af dem har prisvindende kokke, som eksperimenterer med det kroatiske middelhavskøkken. På konobaerne får man som regel hjemmelavede tapasretter som prsut – en lokal skinke – ost, olien, ansjoser og vin. Formentlig kan man også smage de berømte fåre- og gedeoste, der produceres på Kvarnerbugtens øer Rab og Pag.

Kunst og musik i Kvarnerbugten

Kvarner-regionens hovedstad hedder Rijeka og er en industri- og universitetsby med et råt tilsnit. Her ligger gamle industribygninger og høje kraner ved havnen og færger, som sejler lokale og turister ud til øerne. Med til at gøre byen rå er også nogle betonboligblokke, som er lagt op af en bjergskråning. På hovedstrøget Korzo ligger en række 1800tals-bygninger i wienerstil, og også teatret har reminiscenser af den østrig-ungarske tid, idet det er tegnet af arkitekter fra Wien og udsmykket af maleren Gustav Klimt. Rundt om pladsen ved teatret ligger til gengæld huse i norditaliensk stil. Og ellers er Rijeka kendt for at have et interessant studentermiljø og en god teater- og rockscene.

 

Seværdigheder i nærheden
  • Kantrida Stadion
  • Bytårnet
  • Sankt Vitus' Katedral
  • Naturhistorisk Museum
  • Trsat Slot

Vejr

Kvarner Bay, Kroatien, i dag
Kvarner Bay, Kroatien, i dag

Artikler

Byer du må besøge
Her er et par forslag til hvilke byer der er et besøg værd
Læs mere...
Øer du må besøge
Tag på Ø-hop
Læs mere...
Likiso.com anvender cookies til analyse og genkendelse. Læs mere om cookies