Den gamle by, Stari Grad, er en by med sit helt eget liv, hvor ca. 4.000 af de i alt 30.000 indbyggere bor. Bydelen blev grundlagt i 600-tallet, og en del bygninger stammer fra 1300-1500-tallet. I den periode havde Dubrovnik en kulturel optur, hvor forfattere, malere og videnskabsfolk flokkedes i byen. Dubrovnik var en handelsby, der i mange år konkurrerede med Venedig om at være størst. Men i 1667 blev byen – der dengang hed Ragusa – udsat for et jordskælv, og den genvandt ikke sin status som toneangivende efter denne katastrofe. En stor del af den gamle bydel måtte genopbygges, og hovedparten af de smukke bygninger stammer altså fra tiden efter jordskælvet.
Man må ikke snyde sig selv for en tur rundt på selve bymuren, hvor de fem fæstningsværker og 20 tårne indrammer den gamle del af Dubrovnik. Turen giver et enestående overblik over byen, over havet og klipperne, der har et dramatisk fald ned i Adriaterhavet. Man kan begynde rundturen tre steder: Ved Pile-byporten, på Svetog Dominika og på Kneza Jude. Det tager godt en time at gå den 1940 meter lange mur rundt. Bedst ved solnedgang, hvor aftensolens røde kaster ekstra glød på tegltagene og de marmorbelagte gader.
Maden i Dubrovnik er ikke specielt præget af beliggenheden ved havet. Folk i Dubrovnik spiser meget østeuropæisk mad, dvs. at der er altid kød på menukortet i form af svin, okse og lam med pommes frites som tilbehør. Herudover fås krydret hakket kød – cevapcici, der tit serveres i brød som en burger. Men fiskespisere har også masser af lækkerbiskener at kaste sig over. Restauranterne byder på både hummer, muslinger, blæksprutter, makrel og tun. Som regel grilles fisken. Rigtig mange spisesteder ligger i den gamle by, men hvis du vil finde noget billigere, så gå lidt væk fra det meget turistede område.
Havnen i Dubrovnik er et smukt sted at sidde med en kop kaffe eller en is og se på forbipasserende. Tit lægger et krydstogtsskib til ved den gamle havn, og turister bruger den som udgangspunkt for sejlture rundt om bymuren eller til øerne tæt på Dubrovnik. Den nærmeste ø hedder Lokrum, som i man i højsæsonen kan sejle til hver halve time. Her ligger et benediktinerkloster, de blev grundlagt i 1023.
Og måske er det slips, du skal købe med hjem som souvenir? Slipset er nemlig en kroatisk opfindelse. På fransk hedder et slips ”une cravate”, og det kommer af ordet ”kravata”, der betyder kroat. I 1600-tallet bandt forelskede unge et tørklæde rundt om den udkårnes hals som tegn på, at de var forlovet. Senere overtog soldater traditionen og bar en klud om halsen, som altså udviklede sig til det, vi kalder et slips.
