Værelser
Billettype:
Tilføj flere destinationer
Voksne
Børn (0-17)
Billettype:
Flyselskaber:
Værelser

Rejse til Venedig

  • Se alle hoteller i Venedig her
  • Se alle fly til Venedig her
  • Se alle billeje i Venedig her
  • Se kombinationsrejser til Venedig her

Hvorfor Likiso.com?

  • På Likiso.com planlægger du selv din rejse.
  • På Likiso.com kan du mixe hotel, fly, billeje og oplevelser.
  • Likiso.com - rejser til konkurrencedygtige priser.
  • Likiso.com åbner hele verden for dig – på ét site.

Billeder

Information

Noget af det særlige ved Venedig er, at det er en bilfri by. Den er imidlertid ikke fri for os og motorstøj, for trafikken foregår blot på vandet i stedet. Fragtbåde, private både, vandbusser og gondoler sejler rundt med gods og mennesker i de mange kanaler, mellem de 118 småøer, som Venedig er bygget på. Bedst kommer man dog rundt til fods og i godt fodtøj på de mange brosten og over de ca. 400 broer. I Venedig skinner et helt særligt lys Venedig er også kendt for sit helt særlige lys og for sin vintertåge.

Venedig står på vandet

Venedig opstod for ca. 1500 år siden som et tilflugtssted for fordrevne.  Husene er overalt bygget på træpæle, fordi øerne var meget flade og jorden sumpet. Venedig synker lige så stille, og vandet bliver en stadig større trussel med jævnlige oversvømmelser, måske har du set turister sidde i badetøj med vand til livet på Marcuspladsen…

For øjeblikket beskytter man Venedig ved at køre 78 højvandsporte op af lagunen, når det trækker op til storm. Desværre rækker det ikke som løsning i al evighed. Forskere diskuterer derfor en Storm P.-agtig løsning, der går ud på at pumpe saltvand eller CO2 ned under lagunens dyb, altså under havet. Her ligger to uigennemtrængelige lerlag, som kan fyldes med vand og på den måde rejse byen.

Undersøg Venedig om natten

Der er et utal af seværdigheder i byen. Venedig er kendt for Rialto-broen og Sukkenes Bro, som har sit navn fra de ”sukkende fanger”, der skulle gå fra Dogepaladset over til fængslerne (og døden) på den anden side. Herudover er der seværdigheder som Markuskirken, Markuspladsen, Gran Canal, kvarteret Cannaregio, Santa Maria-kirken og selvfølgelig Dogepaladset  (”doge” er venetiansk for ”duce”, fører eller leder).

Mest vigtigt er det dog bare at slentre rundt og opleve byen. Og måske stå op midt om natten eller tidligt om morgenen og opleve Markuspladsen turisttomt eller gå over Rialtobroen helt alene. Der er gratis adgang til Markuskirken, og du kan undgå køen ved at booke en adgangstid på nettet. Nyd en af Italiens smukkeste seværdigheder med løgkuppel og mosaikker fra gulv til loft. Dogepaladset er dyrt, men pengene værd, og særligt er det en oplevelse at gå over Sukkenes bro, som ellers kun kan nydes udefra.

Venedigs fiskemarked

Madelskere må unde sig et besøg på Rialto-markedet, hvor de lokale restauratører og private køber fisk, som der i sagens natur findes masser af i et område med så meget vand. Men her sælges også masser af grøntsager og frugt.

Turen væk fra Venedig

Hvis man er i bil til Venedig, er det oplagt at planlægge en større tur rundt i det nordlige Toscana med berømte og seværdige byer som Pisa, Lucca og Firenze, der alle kan nås fra Venedig på en halv dags kørsel. Videre over mod Frankrig finder man det idylliske og særprægede område Cinque Terra, hvor man kan vandre mellem fem små pittoreske byer på klippesiderne ud til havet. Området er i dag en naturpark, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Seværdigheder i nærheden
  • Dogepaladset
  • Palazzo Grassi
  • Scuola Grande di San Rocco
  • Ca' d'Oro
  • Ca'Pesaro

Vejr

Venedig, Italien, i dag
Venedig, Italien, i dag

Artikler

Likiso.com anvender cookies til analyse og genkendelse. Læs mere om cookies