I det græske øhav ligger mere end 2000 øer. Her er en ø, der passer lige netop til din ferie, hvad enten du vil på familieferie eller rejser for at feste natten lang. Billedskønne og charmerende øer som Rhodos, Kreta og vulkanøen Santorini tiltrækker hvert år tusindvis af turister.
Vejret er solrigt, og du finder her lange, indbydende strande, idylliske landsbyer, imødekommende grækere, hyggelige butikker og et enkelt og velsmagende græsk køkken. Du finder også storslået natur som vilde kløfter, store olivenlunde og bjerge, der dufter af timian.
Grækenland kaldes også den vestlige civilisations vugge, og historien har sat sit tydelige fingeraftryk på landet. I Grækenland kan du oplevelse imponerende historiske ruiner og oldtidsfund, der får tankerne til at springe tusindvis af år tilbage i historien.