I Ras al Khaimah er det oplagt at dase i en solstol, mens du nyder varmen og de flotte hvide sandstrande. Du kan også benytte de mange gode muligheder for at spille golf eller smage på lokale specialiteter på nogle af de mange fristende restauranter.
Slå dig løs i ørkenens sandklitter i kraftige firehjulstrækkere eller hop op på ryggen af en kamel og lad dig bjergtage af de øde og smukke landskaber. Fra Ras al Khaimah er der også mulighed for at få en storslået naturoplevelse med et cruise på fjordene ud for Musandam-halvøen i Oman. Den højeste bjergtop i området er 2081 meter over vandet, og det er et fantastisk syn at sejle gennem fjordene med udsigten azurblåt vand og vidtstrakte, øde klippelandskaber. Fjordene er hjemsted for masser af legesyge delfiner, så du kan være heldig at få selskab under sejladsen.