Værelser
Billettype:
Tilføj flere destinationer
Voksne
Børn (0-17)
Billettype:
Flyselskaber:
Værelser

Rejse til Cuba

  • Se alle hoteller i Cuba her
  • Se alle fly til Cuba her
  • Se alle billeje i Cuba her
  • Se kombinationsrejser til Cuba her

Hvorfor Likiso.com?

  • På Likiso.com planlægger du selv din rejse.
  • På Likiso.com kan du mixe hotel, fly, billeje og oplevelser.
  • Likiso.com - rejser til konkurrencedygtige priser.
  • Likiso.com åbner hele verden for dig – på ét site.

Billeder

Information

Medrivende salsarytmer toner ud fra et sted bag de kulørte husfacader, der er prydet med gamle slagord og malerier af Che Guevara. På en fortovscafé ryger mændene kraftige cigarer og nyder et køligt glas rom, mens de betragter en gruppe store drenge, der spiller fodbold og griner højlydt. Duften af tobak blander sig med de eksotiske krydderier fra det kreolske køkken. Solen bager, og ingen har travlt. Slå dig ned og nyd indtrykkene.

Cubas Havana - revolutionens vugge

Indled din rejse til Cuba med et ophold i Havana. I århundreder var dette Caribiens vigtigste havneby, og i det historiske centrum er den spanske koloniale arkitektur stort set intakt. Når du går rundt blandt de mange barokke og neoklassicistiske bygningsværker med søjlegange, pilastre og balustrader er det tydeligt, hvorfor UNESCO har rangeret bydelen på listen over verdenskulturarv. I gaderne færdes gamle amerikanerbiler, rustikke hestevogne og ramponerede kinesiske cykler uforfærdet side om side. Ryst rumbafødderne i det muntre natteliv, eller dyk ned i øens fængslende kulturarv på Museo de la Revolución og Museo Nacional de Bellas Artes.

Cuba er strandenes og sumpenes ø

Den alsidige natur gør rejsen til Cuba både afvekslende og indholdsrig. Ud over det obligatoriske stop i Havana bør en rundrejse på Cuba indeholde en afstikker til Viñalesdalen, hvor stilheden og udsigten over de grønne bakker, dybe grotter og forunderlige klippeformationer gør enhver besøgende mundlam. Generelt er sydkysten noget sumpet, og badegæsterne foretrækker nordystens lange, idylliske hvide sandstrande. Fortsætter du din rundrejse på Cuba langs med sydkysten, kommer du imidlertid til en perlerække af velbevarede gamle kolonibyer, der ser ud, som om tiden er gået i stå siden revolutionen i 1950’erne.

Cuba er mere end rom og cigarer

På din rundrejse til Cuba kan du besøge Santiago de Cuba på øens østkyst eller Trinidad centralt på sydkysten. Den konstante tilstedeværelse af kolonitidsbygninger og den tilbagelænede, caribiske atmosfære gør altid et stort indtryk på dem, der rejser til Cuba. Uden for byerne er cigarfabrikkerne et oplagt udflugtsmål. Selv hvis du ikke bryder dig om at ryge cigarerne, er tilvirkningsprocessen et fascinerende syn. Sukkerrørsmarker, kaffeplantager og citrustræer er et hyppigt syn under din rundrejse på Cuba.

Vejret på Cuba

Mange, der rejser til Cuba, er bekymrede for vejret på Cuba. Øen ligger i det samme område som Mexico, Florida og Den Dominikanske Republik, der typisk i september og oktober rammes af orkaner, og det påvirker også vejret på Cuba. Generelt er vejret på Cuba lunt året rundt med milde, tørre vintre og noget varmere og vådere somre. Hvis vejret på Cuba er afgørende for din ferie, anbefaler vi dig at rejse til Cuba i foråret eller den tidlige sommer.

Likiso.com anvender cookies til analyse og genkendelse. Læs mere om cookies