Værelser
Billettype:
Tilføj flere destinationer
Voksne
Børn (0-17)
Billettype:
Flyselskaber:
Værelser

Rejse til Belgien

  • Se alle hoteller i Belgien her
  • Se alle fly til Belgien her
  • Se alle billeje i Belgien her
  • Se kombinationsrejser til Belgien her

Hvorfor Likiso.com?

  • På Likiso.com planlægger du selv din rejse.
  • På Likiso.com kan du mixe hotel, fly, billeje og oplevelser.
  • Likiso.com - rejser til konkurrencedygtige priser.
  • Likiso.com åbner hele verden for dig – på ét site.

Billeder

Information

Belgien har et ufortjent ry som det flade land, man kører igennem på vej mod mere interessante destinationer. Vi kan dog komme på mindst tre positive ting: Chokolade, belgisk øl og nationalretten moules frites! Belgien er - som landets turistråd formulerer det - "En mad-elskers drøm, en øl-elskers himmel.”

Et land mod alle odds

Belgien blev et land mod alle odds. Der er ingen geografiske eller sproglige grænser, der naturligt rammer Belgien ind. Mod nord taler man flamsk, der minder om hollandsk. Mod syd taler man fransk. Belgien ligger mellem Frankrig, Tyskland og Storbritannien og har været slagmark for mange krige, men beliggenheden har samtidig gjort Belgien til et åbensindet land over for kultur og handel. Derfor blev Bruxelles udpeget til EU's hovedstad.

Belgisk øl og mad

Belgien har verdens mest avancerede ølkultur. Der er ca. 140 bryggerier i landet, som rangerer fra små gårdbryggerier til større industrikomplekser. Der fremstilles mindst 40 forskellige øltyper, hvor de undergærede lager-typer som Stella Artois er de mest almindelige. De specialbryggede øl erobrer dog en stadigt større markedsandel – det er typisk overgærede typer som Hoegaarden og Duvel. En hel del øl produceres stadig på de klostre, hvor de oprindeligt blev udviklet, og der er masser af besøgsmuligheder. Både med guide og på ølmuseer flere steder i Belgien. Belgien er ikke mindst berømt for sin store produktion af højkvalitets-chokolade, og så elsker belgierne pommes frites - allerhelst serveret til national 'moules frites', som er hvidvinsdampede blåmuslinger med masser af hvidløg. En fantastisk spise.

Belgiens byer

Bruxelles nok største turistattraktion er Grand Place, som er omgivet af pompøse bygninger fra 1600-tallet. Manneken Pis, en skulptur af en pissende dreng, er et andet af Bruxelles vartegn. Byen har også en del interessante art nouveau-bygninger eksempelvis på Avenue Louise. Og så er Bruxelles jo politisk hovedstad, og parlamentsbygningen er åbent for besøgende.

En anden by i den modsatte ende af stemnings-skalaen er den noget mindre Brügge, som ligger 100 kilometer fra Bruxelles. Her er det som en tidsrejse tilbage i tiden med et centrum uden biler, brosten på gaderne, masser af kanaler, gotiske spidsbuer, bladguld og hestevogne. Der er arkitektur, kunst, folklore, chokolade og kniplinger – og selvfølgelig gode restauranter og cafeer. Lej en cykel eller tag en kanalrundfart.

Belgien på cykel

I Flandern i det nordlige Belgien er der etableret et avanceret cykelsystem, som går tværs gennem regionen med slotte, middelalderkirker, små landsbyer, nationalparker, floder og bølgende bakker. Du kan vælge mellem ”arkitektur-ruten”, Eddy Merckx-ruten (han var en legendarisk belgisk cykelrytter) eller blå, gul, rød rute. Der findes oven i købet ”Bed and Bike-indkvarteringer”. Indenfor et tidsrum på seks uger om foråret holdes en lang række internationalt anderkendte cykelløb med Flandern Rundt som højdepunktet.

Modedesignere i Belgien

De senere år har danskerne fået øjnene op for flere af de dygtige, belgiske modedesignere. Ann Demeulemeester og Dries van Noten er nok de mest kendte sammen med amerikansk-belgiske Diane Von Furstenberg, men en masse andre belgiske modekunstnere går nu i deres fodspor. Antwerpen er ifølge New York Times et undervurderet modemekka.

Seværdigheder i nærheden
  • Bruxelles Park
  • Jubilee Park
  • Leopold-parken
  • La Grand Place
  • Kongeslottet i Bruxelles

Artikler

Fem steder for drengerøve
Her får du et par gode tips til hvad du skal se og opleve i Bruxelles
Læs mere...
Gratis adgang til store seværdigheder
Ud af de ti største sights i Bruxelles – ifølge VisitBrussels – er de seks uden entré.
Læs mere...
Likiso.com anvender cookies til analyse og genkendelse. Læs mere om cookies