Dubrovnik blev i 1991-1992 offer for den jugoslaviske borgerkrigs bomber og granater. Men heldigvis tog en af verdens smukkeste byer ikke mere skade, end at det kunne genoprettes. Huse og tage er restaurerede, og man går igen rundt i et museum så smukt, at det ikke er til at fatte. Dubrovnik er lige som Split på UNESCO´s verdensarvliste, og det skyldes blandt andet de mange kirker, katedraler, museer, byporte, portaler og klostre. Hele bymidten inden for de 22-25 høje mure, der er op til 12 meter tykke, er der ingen biler, og man kan uhindret slentre rundt i de labyrintiske og trappefyldte gader og stræder. Tiden står stille, mens man drysser rundt og nyder den fine stemning blandt turister og lokale.
Læs mere