Prag er ikke uden grund en af de populæreste byer i Europa. Prag har en bymidte med masser af smukke gamle bygninger i både barok, rokoko og jugendstil, romantiske gyder og stræder, flotte pladser og Prags Slot. Byen – og landet – har i øvrigt verdens bedste øl til overkommelige priser, mens maden for de fleste danskere, og særligt vegetarer, vil være lidt tung at gå om bord i.
Prag har et af de bedst bevarede bycentre i hele Europa med utallige eksempler på gotisk, barok og renæssance-arkitektur. I midtbyens snævre og stemningsfulde gader og stræder kan du kigge op og se de himmelstræbende spir og hustage, der er udsmykket med udhuggede drager og basilisker. De små gader snor sig i et virvar, inden de pludselig munder ud i store, spektakulære pladser.
Floden Moldau er Prags kendetegn. Den løber 31 kilometer gennem byen og er på sit bredeste sted 330 meter. Du kan tage en sejltur på et historisk dampskib, tilbringe en nat på borgen, blive viet på slottet eller nøjes med at kysse i gaslampernes skær.
Læs mere