Værelser
Billettype:
Tilføj flere destinationer
Voksne
Børn (0-17)
Billettype:
Flyselskaber:
Værelser

Kamelvæddeløb i Ras al Khaimah

Prustende kameler, hujende tilskuere, og piskende robotter. En tur på kamelvæddeløbsbanen i Ras al Khaimah er en oplevelse helt for sig.

Kostbare kameler

Holder du ferie i Ras al Khaimah i vinterhalvåret, og vil du have en oplevelse, der bringer dig helt ind under huden på emiratet, skal du afsætte en tidlig morgenstund til at besøge væddeløbsbanen. Princippet for væddeløbsbanen er det samme, som i resten af verden, men i stedet for heste eller hunde er det naturligvis kameler, der får lov til at strække ud på den 10 km lange, støvede bane.

Væddeløbsbanen i Ras al Khaimah er en af de bedste i De Forenede Arabiske Emirater. Banen ligger uden for byen mellem bjerge og ørkenklitter, og væddeløbene tiltrækker hver uge hundredevis af tilskuere. Når løbet er overstået, serveres der morgenmad, mens man diskuterer ugens vindere og tabere.

Spænding i luften

Kamelerne er særdeles kostbare dyr i Ras al Khaimah, og kun emiratets rigeste familier beskæftiger sig med at opdrætte kameler til væddeløb.

De mange tilskuere og ejere tager opstilling på tribunen og ved start- og målstregen. På de små cafeer rund om væddeløbsbanen serveres te og kaffe, og i forretningerne på den lille plads foran væddeløbsbanen sælges alt, hvad man kan ønske sig inden for kamel-udstyr fra sadler og mundkurve til foder og pleje.

Jockeyrobotter

Væddeløbet skal til at begynde. Kamelerne står utålmodige foran nettet, der er spændt ud over banen og markerer startlinjen. En lang række af firhjulstrækkere gasse voldsomt op, som om de skal ud at køre ræs. Pludselig ryger nettet op, og kamelerne galopperer afsted med en lille skikkelse overskrævs på puklerne, der pisker som besat for at få kamelen i op fart

Indtil for få år siden var det børn, der fungerede som kameljockeys. I dag anvender man i stedet jockeyrobotter, da der ofte var salg og bortførelse involveret i at skaffe børnejockeys. De små robotter bliver iført sjove små jockeykasketter og optræder i de farver, som ejeren ellers ville have iført en menneskejockey.

Inde i bilerne, der ræser langs med væddeløbsbanen, sidder en mand med en fjernbetjening, der styrer den lille pisk, som robotten har i hånden.

Kun om vinteren

Kamelræs foregår altid om morgenen, inden det bliver for varmt. Allerede fra september begynder man at træne kamelerne efter sommerpausen, og i oktober lyder startskuddet til det første løb. Der er ræs hver uge indtil april – derefter bliver det for varmt.

Likiso.com anvender cookies til analyse og genkendelse. Læs mere om cookies